Nordvestsjællands Biavlerforening.
Vedtægter
§ 1. Foreningens navn er
Nordvestsjællands Biavlerforening (NVSBF). Foreningen er en lokalforening
under Danmarks Biavlerforening (DBF). Foreningens CVR-nr er 32 209 785.
Foreningen er hjemmehørende i Kalundborg Kommune og er tilsluttet Kultur- og
fritidsordningen i Kalundborg Kommune.
§ 2. Foreningens formål
er at skabe forbindelse mellem biavlere indbyrdes, og virke for øget
forståelse af
biernes betydning og for biavlens fremme ved afholdelse af kurser, møder
og arrangementer.
§ 3. Enhver kan blive
medlem af foreningen. Personer, der driver biavl vil automatisk blive
registreret som
medlem af DBF. Personer, som ikke driver biavl men har
interesse for foreningens arbejde, samt personer
som er medlem af en anden lokalforening under DBF, kan optages
som lokalmedlem uden medlemskab
af DBF. Familiemedlemskab indebærer at kun 1 familiemedlem betaler
medlemskab af DBF, men alle
medlemmer over 18 år betaler medlemskontingent til NVSBF.Nye biavlere
gennemgår foreningens
uddannelsesprogram, der starter med teori og efterfølgende praktik i en
bisæson i foreningens skolebigård.
§ 4. Til dækning af
udgifter forbundet med aktiviteter i foreningen opkræves et årligt
medlemskontingent.
Har et medlem ikke betalt sit kontingent senest den 1. februar. ophører
vedkommendes medlemskab.
Det årlige kontingent fastsættes på generalforsamlingen.
§5. Generalforsamlingen
er øverste myndighed i foreningens anliggender.
Generalforsamlingen sammenkaldes med mindst 14 dages varsel via e-mail
eller skriftlig henvendelse til
medlemmer, der ikke har en e-mail adresse. Desuden annonceres
generalforsamlingen ved opslag i
skolebigården.
Dagsorden og
regnskab udleveres på generalforsamlingen.
§ 6. Den ordinære
generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned med følgende
dagsorden:
- Valg af dirigent.
- Valg af stemmetællere.
- Formandens beretning.
- Udvalgsberetninger.
- Kassereren fremlægger det reviderede regnskab,
herunder fastsættelse af det kommende årskontingent.
- Indkomne forslag.
- Valg til bestyrelsen.
- Valg af suppleanter til bestyrelsen.
- Valg af revisorer.
- Valg af revisorsuppleanter.
- Eventuelt.
§ 7. Forslag, der ønskes
behandlet på generalforsamlingen, må indgives så de er formanden i hænde
senest
8 dage før generalforsamlingen.
§ 8. En ekstraordinær
generalforsamling kan afholdes når bestyrelsen, eller 10 % af medlemmerne
skriftligt
begærer dette med angivelse af grunden.
En ekstraordinær
generalforsamling skal afholdes senest 21 dage efter at formanden har
modtaget begæringen.
§ 9. Generalforsamlingen
er beslutningsdygtig uanset de mødte medlemmers antal. Vedtagelser
(vedtægtsændringer undtaget) afgøres ved almindeligt stemmeflertal. Hvis
blot et enkel medlem forlanger
det skal afstemningen være skriftlig. Dirigenten fastlægger
afstemningsproceduren ved valget.
§ 10. Til at varetage
foreningens daglige ledelse vælges en bestyrelse bestående af 5 medlemmer,
der afgår
skiftevis hvert 2. år. Valget gælder for 2 år. En suppleant vælges hvert år.
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig på et efterfølgende møde.
§ 11. Regnskabet løber
fra 1.4. – 31.3. Kassereren opkræver kontingent og fører foreningens
regnskab.
Det afsluttede regnskab skal være revideret inden generalforsamlingen.
§ 12. Generalforsamlingen
vælger 2 revisorer, der afgår skiftevis hvert andet år. Hvert år vælges en
revisorsuppleant. Genvalg kan finde sted.
§ 13. Det tilstræbes, at
foreningen opretter udvalg til styring af foreningens aktiviteter. En
repræsentant for
hvert udvalg beretter om året aktiviteter på generalforsamlingen.
§ 14. Nye vedtægter eller
ændringer af bestående kan kun vedtages på generalforsamlingen, når mindst
2/3
af de fremmødte stemmer for.
§ 15. beslutning om
foreningens ophævelse kræver mindst 2/3 af de afgivne stemmer ved to på
hinanden
følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.
Ved foreningens ophævelse
tilfalder eventuelle midler Danmarks Biavlerforening.
Vedtaget på
generalforsamlingen den: 29. maj 2008
Dirigent: Niels Ole
Andreasen
Den nyvalgte bestyrelse:
Bolette Bæk, Jørgen Rasmussen, Benny Andersen, Lotte Hansen og Vagn Kildsig.
Ændringer vedtaget på
generalforsamlingen den 8. maj 2010
Dirigent: Niels-Ole
Andreasen
Den nyvalgte bestyrelse:
Bolette Bæk, Jørgen Rasmussen, Benny Andersen, Curt Michael Scharbau
Hartvig-Clausen, Vagn Kildsig. Suppleant Antje Andersen