Nordvestsjællands Biavlerforening

Du er her: Hjem > Foreningen > Meddelelse om coronasituationen
menulink

Meddelelse om coronasituationen

Corona og NVB

Corona-krisen rammer selvfølgelig også Nordvestsjællands Biavlerforening. Som det tidligere er blevet meldt ud til foreningens medlemmer får vi forhåbentlig mulighed for at mødes igen til en almindelig skolebigårdsaften - mandag den 18. maj.

Selvom vi ikke kan mødes som vi plejer skal bierne passes. Og det bliver de. Lige nu er bestyrelsesmedlemmer og udvalgsmedlemmer i gang med at få rammer og andet materiel klargjort til udvidelsen af bifamilierne. Nogen har haft 100 rammer hjemme for at lodde vokstavler i – andre har været nede i vores forenings lokaler for at klargøre flere rammer.  Alt er så småt ved at være på plads.

Onsdag den 15. mødtes årets begyndere sammen med formanden og næstformanden for at gennemgå bifamilierne og udvide dem der skulle udvides nu. Ingen begyndere har trugstader – de tilses jævnligt af et andet bestyrelsesmedlem.

Alle regler om at holde afstand og ikke mødes mere en ti personer – bliver naturligvis overholdt.

Aktiviteterne bag kulisserne sker for at holde vores forening i gang til den dag vi kan åbne op for alle medlemmer og mødes som vi plejer til en lærerig biaften og en hyggelig snak bagefter. Men vi må væbne os lidt med tålmodighed.

Jeg glæder mig selv som et barn til juleaften.

Mange summende forårshilsner

Curt Hartvig-Clausen

Formand i NVB      

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by SLM
Login

CVR 32209785

Mobil Pay nr.28040

Bankkonto nr.0537- 0000178489